Mindre græsplæne og flere vilde blomster giver en mere levende have

Mange haver består af store arealer med kortklippet græs. Det kan være pænt og praktisk, men for insekter, fugle og smådyr er en ensartet græsplæne ikke særlig værdifuld. Der er næsten ingen blomster, meget lidt skjul og få muligheder for føde. Hvis man vil gøre haven mere levende, er en af de nemmeste løsninger at lade en del af græsplænen blive til et område med hjemmehørende eng- og vildblomster.

Det behøver ikke være hele haven, der skal laves om. Man kan starte med et hjørne af plænen, en stribe langs hækken, et område omkring frugttræerne eller et stykke jord, hvor græsset alligevel ikke bliver brugt. Selv et mindre areal kan gøre en forskel, hvis det bliver sået med frø til hjemmehørende blomsterarter. På den måde skaber man en lille blomstereng, hvor insekter kan finde nektar, pollen, skjul og levesteder.

Hjemmehørende arter er vigtige, fordi de passer til de insekter, der naturligt lever i Danmark. Mange vilde bier, sommerfugle, svirrefluer, biller og andre smådyr har udviklet sig sammen med de planter, der findes i vores natur. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvilke blomster man sår. En eksotisk blomsterblanding kan være flot, men den giver ikke nødvendigvis den samme værdi for de danske insekter. Vilde danske arter er ofte langt bedre, hvis målet er at skabe reel biodiversitet.

Når man køber frø til eng- og vildblomster, vælger man aktivt at give naturen bedre vilkår. Blomsterne bliver ikke kun besøgt af bier og sommerfugle, men også af mange mindre insekter, som man måske ikke lægger mærke til ved første øjekast. Nogle af dem bestøver, andre er føde for fugle, og andre igen er nyttedyr, som kan være med til at holde visse uønskede insekter nede.

Det er en vigtig del af havens naturlige balance. En have med mange forskellige planter og insekter er mere robust end en have med kort græs og få arter. Når der er blomster gennem sæsonen, kommer der også flere svirrefluer, mariehøns, rovbiller, edderkopper og små snyltehvepse. Flere af disse nyttedyr lever af bladlus, små larver eller andre insekter, som ellers kan blive et problem i haven.

I forbindelse med de meget omtalte egespinderlarver er det vigtigt at sige, at en blomstereng ikke er en direkte bekæmpelse. Hvis der er konkrete problemer med larverne, skal de håndteres korrekt. Men en have med høj biodiversitet giver bedre betingelser for naturlige fjender og et mere stabilt økosystem. Jo flere hjemmehørende planter og insekter der får plads, desto bedre bliver naturens egne muligheder for at skabe balance.

Mange eng- og vildblomster er stauder eller toårige planter. Derfor opfører de sig anderledes end almindelige sommerblomster. Nogle blomstrer første år, mens andre først danner blade og rødder og blomstrer året efter. De flerårige arter kan komme igen år efter år, når de først har etableret sig. Det betyder, at en blomstereng ikke skal vurderes efter få uger. Den udvikler sig over tid og bliver ofte mere interessant for hvert år.

Netop derfor er efteråret et godt tidspunkt at så på. Når frøene sås i efteråret, får de fugt og kulde gennem vinteren, præcis som de ville få det i naturen. Mange hjemmehørende arter spirer bedst efter en kuldeperiode, og de toårige planter får en naturlig start, så de kan blomstre året efter. Samtidig er efterårssåning praktisk, fordi jorden ofte er fugtigere, og man undgår noget af den udtørring, der kan ske ved forårssåning.

Hvis man vil omdanne græsplæne til vildblomster, er forberedelsen vigtig. Det er sjældent nok bare at drysse frø oven på tæt græs. Græsset konkurrerer for kraftigt om lys, vand og plads. Derfor bør man fjerne eller svække græsset på det område, der skal sås. Jorden rives let, så frøene får kontakt med jordoverfladen. De fleste vilde blomsterfrø skal ikke sås dybt, men blot trykkes eller rives let fast.

Man bør heller ikke gøde området. Mange vilde blomster trives bedst i en mere mager jord, hvor kraftigt græs ikke får overtaget. Når området senere slås, er det en god idé at fjerne afklippet. På den måde fjernes næring gradvist, og blomsterne får bedre vilkår. Det er en anden måde at passe have på end en traditionel græsplæne, men resultatet kan blive langt mere levende.

Mindre græsplæne og flere hjemmehørende blomster betyder ikke, at haven skal se forsømt ud. Tværtimod kan et vildt blomsterområde være smukt, varieret og fuldt af liv. Man kan slå en kant rundt om området, lave stier gennem blomsterne eller kombinere vild natur med mere ordnede bede. På den måde får haven både struktur og biodiversitet.

At købe frø til hjemmehørende eng- og vildblomster er derfor en enkel måde at forvandle en kedelig plæne til et værdifuldt levested. Man får flere blomster, flere insekter og en have, der arbejder bedre sammen med naturen.

Læs mere og køb frø til vild natur og danske engblomster hos Jyllands Frøhandel